Billedcollage relateret til ekurser.nu

Søgetips til opgaveskrivere

04.03.20
Få hjælp på ekurser.nu

Det er højsæson for opgaveskrivning på alle landets gymnasier og det kan være svært, at navigere i opgaveskrivningen. Hvor skal man starte og hvor skal man slutte? Hvilke kilder er gode at bruge og hvad er fake news?

Bibliotekerne tilbyder heldigvis adgang til en lang række digitale opslagsværker og databaser, hvor man kan finde gode kilder. Bibliotekernes læringsplatform eKurser.nu har lavet en række videoer, der vejleder dig gennem de mange facetter af søgeprocessen og giver simple tips og tricks. De findes på ekurser.nu og indeholder bl.a. følgende videoer:

  • Tips til din søgestrategi
    Her får du indblik i hvordan du tænker over dit emne i forhold til at finde gode søgeord og dermed indsnævre søgningen. Desuden gives der tips til at søge på emnetal (dk5), når der er brug for at søge mere overordnet på emnet.
  • Digitale kilder til din opgave
    I denne video bliver du vejledt i adgangen til bibliotekernes netkilder og selvstændige videoer om de relevante licensadgange fra Gale, Britannica, Europa World Plus, MasterFile Premiere, Access Science, Faktalink, Infomedia mv.
  • Find kilder til opgaveskrivning med Mediestream
    Introduktion og søgevejledning til Mediestream - kilden til gammelt dansk avisstof. Et godt redskab når der skal skrives opgave om danske emner i historie og samfundsfag.
  • Søg strategisk med Google
    Vejledning til at få færre og mere præcise resultater ud af din Google-søgning.
  • Skil guldkorn fra nonsens på internettet
    For at undgå at bruge useriøse kilder som grundlag for en studieopgave, eller lade sig påvirke af falske rygter, er det væsentligt at være i stand til at kunne vurdere kilderne kritisk på nettet.