Bibliotekerne er lukket til og med 13. april

12.03.20
For at forhindre spredning af Coronavirus er alle vores fem biblioteker og biblioteksbussen helt lukket til og med mandag den 13. april (2. påskedag).

På et pressemøde i Statsministeriet onsdag den 11. marts meldte Statsminister Mette Frederiksen ud, at alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud lukker ned for at mindske spredning af Coronavirus.

Derfor holder vi helt lukket - også for selvbetjening - frem til og med den 13. april. Biblioteksbussen kører heller ikke.

Der vil heller ikke være retshjælp om torsdagen.

Vi tager situationen alvorligt og følger udviklingen tæt. 

Her kan du få svar på de vigtigste spørgsmål i forbindelse med lukningen af biblioteket.

Ofte stillede spørgsmål:

Kan jeg bestille materialer via hjemmesiden?
Nej, vi har lukket for mulighed for at reservere indtil biblioteket åbner igen

Kan jeg aflevere materialer på bibliotekerne?
Nej, vi åbner for aflevering når bibliotekerne åbner igen

Kan jeg afhente reserverede materialer på bibliotekerne?
Vi lader de reserverede materialer stå på hylden indtil vi åbner igen

Får jeg bøder for at aflevere for sent?
Nej, alle bøder og gebyrer suspenderes i lukkeperioden

Er der åbent for selvbetjening på bibliotekerne?
Nej, men det åbner igen når bibliotekerne genåbner

Kører biblioteksbussen i lukkeperioden?
Nej, den holder stille, men kører igen så snart vi åbner bibliotekerne

Kan jeg skrive til biblioteket i lukkeperioden?
Ja, vi svarer på mails sendt til info@vejlebib.dk

Kan jeg ringe til biblioteket i lukkeperioden?
Nej, vi lukker telefonen i lukkeperioden – skriv til os i stedet på info@vejlebib.dk

Kan jeg bruge bibliotekets digitale tilbud i lukkeperioden?
Ja, find alle vore tilbud på netmedier - vi har i lukkeperioden skruet op for det antal lån du kan hente på Filmstriben og Ereolen – lydbøger, e-bøger og film.
 

Hold dig opdateret om Coronavirus her:
Vejle Kommune
Sundhedsstyrelsen hjemmeside
Coronavirus.dk

 

Senest opdateret mandag den 23. marts kl. 15.30.