
Kom indenfor i kulden
13.01.21
Nu kan du slippe for at stå ude i regn og rusk, når du skal hente dine reserveringer på hovedbiblioteket i Vejle.
Vejle Kommunes sundhedsbredskab har nemlig givet os lov til at lave en "afhentningsslange" ind gennem vores forhal. På den måde kan du stå i kø i tørvejr og stadig holde to meters afstand, mens vores medarbejdere kan stå inde i varmen og udlevere dine bøger. Det er da win-win :-)
Bare gå ind af den venstre dør og følg afmærkningerne. Du skal selvfølgelig stadig huske at bære mundbind, bruge håndsprit og holde afstand.
Se hvordan du gør i denne lille introfilm.