Dekorativt billede

Print på biblioteket - nu med sikkerhedskode

14.10.23
For at beskytte dit privatliv har vi ændret i vores printsystem. Fremover skal du indtaste en sikkerhedskode på bibliotekets printer, inden dit print bliver frigivet.

Lige meget om du printer fra en af bibliotekets pc'er, din egen pc eller fra din telefon eller tablet, så skal du fremover bruge en kode til at få frigivet dit print på bibliotekets printer.

Når du har betalt for dit print i vores printsystem, Princh, giver systemet dig en 4-cifret sikkerhedskode. Denne kode skal du indtaste på tabletten ved siden af bibliotekets printer for at frigive dit printjob og printe dit dokument. Koden er aktiv i 24 timer. Hvis du ikke bruger den inden for dette tidsrum vil både printjobbet og din betaling blive annulleret. Du betaler altså først for dit print, når det er kommet ud af printeren.

Koden er en ekstra sikkerhed for dig, så du ikke risikerer, at andre kan læse dine printede dokumenter og evt. få adgang til dine personlige oplysninger.

Print hjemmefra

Den nye kode betyder også, at du nu kan sidde derhjemme og printe i ro og mag fra din egen pc og hente dit print på biblioteket senere - uden at risiko for at andre ser dine dokumenter. Du skal bare hente det inden for 24 timer.

Læs vores vejledninger om print, kopi og scan under "Brug biblioteket".