Billede af loginfelt

Problemer med at reservere?

30.05.14
Kan du ikke få lov til at reservere via vores hjemmeside? Så er det måske fordi, du ikke har taget stilling til, hvor længe dine reserveringer skal gemmes i vores system. Det kan du gøre i din brugerprofil.

I din brugerprofil på vejlebib.dk kan du selv vælge forskellige indstillinger. En af disse indstillinger er din interesseperiode. Med din interesseperiode angiver du, hvornår du ikke længere er interesseret i at modtage materialer, som du har reserveret. Vælger du fx en interesseperiode på 6 måneder, vil dine reserveringer fremover blive slettet efter det tidsrum, hvis du ikke har fået materialet inden.

Efter vores sidste opdatering af hjemmesiden har det vist sig, at de brugere, som ikke har valgt en interesseperiode, ikke kan få lov til at reservere materialer via hjemmesiden. Hvis du har haft problemer med at reservere, skal du derfor gøre følgende:

  1. Log ind på vores hjemmeside
  2. Klik på dit navn eller på "status/lån"
  3. Vælg menupunktet "Redigér brugerprofil" i menuen til venstre
  4. I feltet "Reserveringer slettes efter" vælger du din interesseperiode - fra 1 måned til 1 år
  5. Klik på "Gem"

Dette skal du kun gøre én gang. Dit valg gælder derefter for alle kommende reserveringer, men du kan selvfølgelig altid ændre indstillingen igen.