Sommerbogsnak for 3.- 6. klasse

Giv din klasse idéer til sommerlæsning og boost deres læselyst med en inspirerende booktalk.

I forbindelse med Sommerbogen 2024 har børnebibliotekarene Stine og Marlene pakket kufferten med et udvalg af nye spændende bøger, så der er noget for enhver smag og læseniveau. Til sidst fortæller vi om Sommerbogen og giver evt. en intro til eReolen GO!

Tidspunkt:
Vælg mellem datoerne 12.06, 13.06, 14.06, 17.06, 18.06, 19.06, 21.06, 24.06 & 25.06.

Sted:
Hvis skolen kan samle en eller flere årgange til bogsnak samme dag, tager vi gerne ud på skolen. Hvis der er tale om en enkelt klasse, kan bogsnakken finde sted på biblioteket enten i Vejle, Nørremarken, Børkop, Egtved, Give eller Jelling.

Varighed:
30 - 45 minutter. På biblioteket kan besøget evt. kombineres med en rundvisning (30 min.), hvor klassen selv finder bøger. 

Tilmelding:
Senest en uge før til mlonh@vejlebib.dk. Der tilbydes et begrænset antal bogsnakke efter først-til-mølle-princippet.

OBS! Forældrene kan oprette deres børn som lånere digitalt her på hjemmesiden med deres MitID:
Læs mere om låneroprettelse af børn.