Efter en række bøger, som alle har anskuet kvindernes undertrykkelse meget personligt, ud fra hver sit temperament, kommer nu en bog, som efterlyser en ideologi og selv gør et forsøg på at lægge op til en sådan, dog ikke med helt overbevisende resultat. Hendes hovedtese er, at bevægelsen står i fare for at smuldre i selvtilstrækkelige smågrupper af mangel på en klart formuleret, videnskabeligt funderet målsætning. Hendes eget bidrag hertil er et forsøg på at indpasse kvindefrigørelsens ideer i den ortodokse marxisme. Da hun ser bort fra, at Marx ud fra sin tid og sit miljø næppe kunne have forudsætninger for at blive den første rødstrømpe, kan argumentationen til tider virke noget søgt, men det er en interssant synsvinkel. Interessant er det også at se, at hun ikke undsiger Freud, men forsvarer ham mod de angreb, som ellers er standardindhold i bøger om dette emne. Hendes artikel Women-The Longest Revolution, fra 1966, som ofte er blevet citeret, sidst af Germaine Greer - somMitchell ikke har noget tilovers for - er indarbejdet i bogen. Sproget, som er den tidstypiske op-dyngning af mode-fremmedord hentet fra sociologi og psykologi, gør bogen til tung læsning for uindviede, men den må betragtes som en selvfølgelig anskaffelse