Heri: Ansigter, gemte, fortrukne i smerte ; Der er en bølge af hvidt ; Der findes kun en historie ; Det er det jeg længe har villet sige ; Det er sandt at jeg har skrevet mange noter ; Det er vinter og bådene skal have lak ; Det er vinter og vejret ; Det findes så mange åndedrag jeg ikke har taget ; En kolibri lander i åkandens favn ; En smule rødvin gemte jeg i et snavset glas ; Et forladt forløb er forbi ; For at drive tiden til det yderste ; Fordi tiden har sat ; Fra en stejl klint kastes forestillingen mod det uvisse ; Først når solens flimren slår tilbage ; Haverne brænder, tårerne triller ; Hvad er der at sige? Poesien ; Hvis en nær afdød lod de levende tilbage med et tegn ; I disse dage, hvor stjernerne er kolde ; I en sen novembernat ; I lys lys stue ; Jeg bøjer hovedet når jeg går forbi spejle ; Jeg forstår ikke at Kristus omgav sig med så megen skyld ; Jeg holder ikke længere mit åndedrag ud ; Jeg tror aldrig jeg har set noget lignende ; Lyset falder på dit ansigt ; Mens de gamle blir ældre ; Mens haverne brænder, og nogle for hinanden ; Mens mændene vender mulden med lange grebe ; Mens sekunderne æder ilten ; Omkring landsbykirkens skrøbelige stilladser ; På kirkegårdens stier ; På stenen står der 'elsket, elskede' ; Selvfølgelig er det svært at se en linie ; Sorte engel, stig ned fra dette bjerg ; Så meget for denne bygning ; Tågen falder som en dag fra hånden over Vejles kanter ; Undervejs skreg månen halvt ; Vi befrir os for skylden ; Åh at pille tapetet af væggene