"Man savner (...) en mere markant kursændring på Colorama, der nok antyder, men ikke helt opfylder. Flere af sangene vakler lidt i deres udførelse, fordi man ikke helt fornemmer, hvor de er på vej hen. Eller måske er det trioens egen tro eller risikovillighed, der mangler det sidste nøk ... Men missionen er til dels lykkedes, når det kommer til at være mere indierockede og flossede i kanterne. Ikke mindst guitarspillet er melodisættende ... Der er så heller ikke forfærdelig meget folkpop længere over The White Album, der nu toner rent flag på guitarpoppen. De er dog stadig retro i deres fuldfede klang"