Lektørudtalelse

Forfatter: Birte Thornæs

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Gaderne ligger i Vejle - tiden er et år omkring 1960 - personerne en familie hvor faderen er arbejdsmand på havnen, periodisk arbejdsløs, og med fire børn. Fortælleren, Anker Emanuel ca. 10år, rykker i bogen fra hjælpeskolen over i den "rigtige", hvor han håber at komme i den boglige. Ved årets slutning flytter familien til en lejlighed i et nyt boligkompleks - væk fra gaderne medsprittere og gadedrenge. "Lillebror vil få en bedre barndom end Anker Emanuel". De fantastiske scener i Vejles børneværnsudvalg - i deres beske humor et barns (efterrationaliserede?) syn på devoksnes verden - er en stærk samfundsanklage. Bogen er præget af barndommens evne til fortrængninger, og af faderens optimisme, "det skal nok gå". Forfatterens dedikation til Kofoeds Skole antydermåske, at det alligevel ikke gik så godt? De minutiøst huskede og gengivne detailler får én til at tænke på Rifbjerg - fortællestilen med de barnlige tankespring nedfældet direkte, er som i VirtusSchades "Lille lam . . .".Men bogen er helt sin egen og vil kunne læses med glæde af mange. Det er vel en debut, men med forfatterens fortælleglæde og fabuleringsevne, må mere imødeses medinteresse