Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Frøslev Christensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Endnu en fornem H. C. Andersenbilledbog fra en af vore fineste børnebogsillustratorer. Den stærke og stramme tekst, der tvinger ethvert barn til lydhørhed er fulgt op af store og dejligeblyantsakvareller, tekstro og medlevende og med Svend Otto S' usvigelige sans for atmosfære og detaljer i tidsbilledet. Som i Sikken voldsom trængsel og alarm viser han os julen set fra deunderpriviligeredes side. Ja, her er vi næsten ved den yderste grænse for menneskelig nød og fattigdom. Men som H. C. Andersen bruger Svend Otto S også poesien og skaber dermed et langt stærkere oggribende billede end nok så massive elendighedsskildringer. Indignationen ligger ikke i udtrykket, men vækkes hos læseren. Det understreger Svend Otto S ved at lade digteren optræde som nysgerrigtilskuer i det lille opløb i den kolde morgenstund. Det er imponerende, at dansk billedbogskunst er i stand til at markere sig så stærkt i det store udbud