Lektørudtalelse

Forfatter: Mogens Faber

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Ved sin død 47 år gammel i 1960 efterlod den franske forfatter og nobelpristager Albert Camus et manuskript, som senere er blevet udgivet i Paris og nu ser dagens lys i dansk oversættelse. Derer tale om kladden til en erindringsroman, der fortæller historien om en fyrreårig mand, der prøver på at finde ud af, hvem hans far var. Faderen døde under 1. Verdenskrig kort efter drengensfødsel, men har ikke efterladt sig mange spor. Men Jacques Cormery, som han hedder, benytter lejligheden til at memorere sit eget liv og opvæksten i Algeriet, barndommen, skolegangen oggymnasietiden præget af stor ensomhed, da han ikke kunne dele sine erfaringer med moderen, der er analfabet, og i skoletiden skammer sig over sin fattige baggrund og føler han må starte på bar bundsom 'det første menneske' på jorden. Efterstillet i bogen har man optrykt Camus' noter til romanen, ligesom der i bogen er fodnoter her og der, som kommenterer teksten. Et spændende og uddybendesupplement til bekendtskabet medCamus, der må læses med overbærenhed: Mange ting var uden tvivl blevet ændret radikalt i bogen, hvis Camus selv havde færdiggjort manuskriptet. Så læseren af bogenher må finde sig i gentagelser, navneroderi og her og der sproglig uoplagthed. Og tænke sig frem til, hvilken bog, der kunne være kommet ud af det, hvis ikke en trafikulykke havde sat punktum forCamus' liv