Lektørudtalelse

Forfatter: Finn Windfeldt Hansen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Den 25. januar udleverede Sverige til Sovjet ca. 150 baltere, der var gået i tysk krigstjeneste og som ved krigens ophør var flygtet fra østfronten til Sverige. 'Baltutlämningen', der affødtestor offentlig opmærksomhed og protest i Sverige, behandles i dokumentarromanens form. Forf. forsøger udfra indsamlet kildemateriale, interviews m.v. at forholde sig "exakt till verkligheten". Atden tilstræbte objektivitet imidlertid er uopnåelig, erkender Enquist selv tidligt i bogen. Romanteknisk etableres forfattersynsvinklen via 'Undersøgeren', der bogen igennem indtager den mestfremtrædende position i persongalleriet. 'Undersøgeren' vender og drejer alle argumenter, delagtiggør læseren i sine refleksioner over (tilsyneladende?) hele og halve sandheder, stiller spørgsmålog søger nye veje. Romanen fremtræder derved ikke kun som en fængslende beretning om en unik begivenhed i nyere svensk historie, men også som et værk hvor personligt engagement stillet overfornøgtern politisk vurderingfremstår som noget meget centralt. 'Verkligheten' nås imidlertid ikke, den forbliver en fortolket virkelighed. En overbevisende præstation for hvilken Enquist da ogsåmodtog Nordisk Råds Litteraturpris 1969. Tidligere danske udgaver er fra 1969 og 1978. Nærværende udgave fremstår uændret