Lektørudtalelse

Forfatter: Birte Thornæs

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Den midterste trediedel af romanen Hjerteslag fra 1983 udgis med forord af forf. og fortolkende dansklærerforenings-efterskrift af Erik Skyum-Nielsen. I den tredelte roman er hensigten atvise, hvordan fortiden dukker op i nutiden, og at problemer fra barndommen gentages i den voksnes liv. Læst alene er dette afsnit en ægte barndomsskildring af livet i en provinsbys arbejderkvarteri 50'erne. Den tid, hvor de gamle dyder endnu huskes, men hvor industriens rationalisering for alvor satte ind, og amerikaniseringen slog igennem. Men det er også Korea-krigens, Ungarnsopstandens,kommunistforskrækkelsens tid, og de store begivenheder ude, og de helt små i familien Jensens dagligdag, væver U.G. sammen til en helt anden slags erindringsbog end de mange kvindebøger ogarbejderbøger, som disse år også gav stødet til. Han forener den politiske udvikling med den kønspolitiske, og det forekommer derfor helt naturligt og rigtigt, at dette afsnit nu indgår idanskundervisningens repertoire.Skyum-Nielsens afslutning, der også beskæftiger sig med U.G.s andre bøger, er et godt svar på mange elevers ønske om »noget om en ny dansk forfatter«