Lektørudtalelse

Forfatter: Bente Rosendal

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Søren er sammen med sin mor flyttet til en ny by og skal begynde i en ny børnehave, mens mor'en har fået arbejde i et supermarked. Sørens første dag i børnehaven forløber fint, men han følersig lidt alene og fortabt, han kender ikke de andre børn. Det er dog ikke værre, end at han vil derhen igen næste dag. Mor'en har også haft det godt i forretningen, selv om hun har spekuleret megetpå, hvordan det er gået Søren i børnehaven. Sørens og mor'ens tanker og følelser er ramt lige på kornet. Alle børn har følt som Søren, når de er startet i en ny børnehave - det er spændende, menuvant og lidt utrygt og forstemmende og alle mødre har været et bytte for blandede følelser - glæde over det nye job og bekymringer for barnet: Er han nu ked af det eller hvad? Helle Skipperssort/hvide tegninger supplerer teksten på allerbedste måde. Billedbogens illustrationer er simpelthen lige i øjet. Børnehavens pædagog, børn og legetøj kan ethvert børnehavebarn nikke genkendendetil. Billedbogen er fintil oplæsning fra 3-4-års alderen og vil være en sikker træffer ikke mindst i børnehaverne