Lektørudtalelse

Forfatter: Jørn E. Albert

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

38 sider i A4-format fyldt med store dejlige og detaljerede kultegninger, hvis indhold af iagttagelsesting ikke forstyrres af teksten. Helle Skipper har tegnet, og det er gjort med talent.Alene i tegningerne er der en masse indgange for samtaler. Tegninger fra alle tænkelige børnehavesituationer, samt en del fra mor'ens arbejde, et supermarked. Teksten er bestemt også god. Sørenskal begynde i børnehaven, forberedelsen, ankomsten, hans dag med sorger og glæder, mors ankomst, alt er beskrevet med en god og sjælden indlevelse. At Sørens mor også skal begynde, nemlig på etnyt job, gør hele ideen ekstra skøn, fordi Kjærsgaard trækker mange paralleller mellem Sørens og mor'ens arbejdspladser. Det bliver til et hæfte med mange anvendelsesmuligheder. Selv ville jeggerne have læst det for mine egne børn, fordi det giver så fint et indtryk af livet i børnehaven, både det sjove og det med at være helt alene. 3-5-årige og deres forældre, samt børnehaver.Parallelliseringen mellemarbejdspladserne må kunne bruges i skolen, som udgangspunkt for mange samtaler om jobs, institutioner, eller bare samtaler udfra billederne og teksten, og må kunne gøres ibø.-3. klasse. Selvlæsning fra 3. klasse