Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Just

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Fortsættelse af Annesisses verden, 1982. I dette bind fortsætter Erik Pouplier den indforståede, solidariske skildring af et underklassemiljø på Vejle-kanten, igennem 1930'erne og 40'erne. Vifølger Annesisse fra skolepige, frem til giftemålet med journalisten Réne, der tager hende med fra byen, ud i den store verden, hvor mulighederne ligger. Undervejs kommer vi rundt i et stortpersongalleri, forældre, søskende, onkler, tanter, veninder, arbejdsgivere, og især portrættet af moderen, der endelig tager sig sammen til at forlade den vege, utilpassede fader, der har kastetsig over Martinus: Livets bog, står stærkt og smukt. Som i 1. del er Poupliers indlevelse i Annesisses sind og tanker forbløffende og træffende, og via Annesisses kommentarer, samtaler, drømme fårPouplier tegnet et skarpt sanset billede af livet i den danske provins, anskuet fra den nederste samfundsklasses synsvinkel. Afslutningen på dette bind er åben for en fortsættelse om Annesissesoplevelser i ægteskabet medRéne, og en sådan fortsættelse skal være velkommen