Lektørudtalelse

Forfatter: Per Schou

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Anders Bodelsen har forladt fremtiden og giver et sommerferiebillede anno 1952, Koreakrigens 3. år, - skønt ydre politiske begivenheder kun betyder lidt i bogen. En 4. mellem er kommet igennem mellemskoleeksamens skærsild, og ferien står for døren. Klassen er delt i kliken og de andre, og da de fleste åbenbart holder ferie i Tisvilde fortsætter spillet dér, udvidet med nogle voksne familiemedlemmer. Bodelsen giver i stadig nye glimt situationen i hver kreds, uden særlig udvikling, små sværmerier og skænderier. Dog, en outsider i idyllen med kommunistiske og ungdomsoprørske meninger får bogens hovedperson med til en række "attentater" med hjemmelavede bomber og nogle andre drengestreger. Til slut opdagelse, politi og ferien får en brat ende. Bodelsen skriver altid godt med præcise iagttagelser, men det er en lille bog med pæne billeder fra sommerlandet. Efterspørgslen vil nok ikke nå højderne fra de forudgående spændingsbøger. Også for ungdomshylden