Lektørudtalelse

Forfatter: Birthe Thornæs

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Nærværende bog er en specialopgave til Institut for statskundskab ved Aarhus Universitet. Formålet med opgaven var at undersøge nogle udvalgte socialistiske opfattelser af kvindens stilling i samfundet, d.v.s. i produktionen, og deres ideer om kvindens frigørelse, koncentreret om de utopiske socialister i Frankrig i 1. halvdel af 19. årh. og de tyske marxister i den sidste halvdel, hvor den borgerlige kvindebevægelse opstod, samt 1. Internationales debat om kvinder i erhvervslivet. Drude Dahlerup centrerer sin undersøgelse om 5 forfattere: Charles Fourier, hvis idealsamfund "Harmonien" beskrives, og Karl Marx og Friedrich Engels, hvis første fælles arbejde fra 1844 var "Die heilige Familie", samt August Bebel, der 1879 skrev "Die Frau und der Sozialismus", der kom i 25 udgaver ! - og som ivrede for kvinders stemmeret, og endelig Clara Zetkin, der var kommunistisk medlem af den tyske rigsdag 1920-33, og som i "Parisertalen" 1889 opfordrede kvinderne til at føre klassekamp og ikkekønskamp. Bogen beskriver kampen for at rive kvindebevægelsen ud af det "borgerlige regi" og få anerkendt proletarkvindernes problemer. Omfattende litteraturliste og oversættelser af de citerede fremmedsprog findes bagerst. Bogen er svært tilgængelig, typografien gør det ikke bedre, men den må findes på de store biblioteker