Lektørudtalelse

Forfatter: Brita Olsson

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

For den, der har læst en del af den litteratur, dansk og oversat, som er kommet om kvindebefrielsen i de sidste år, rummer denne bog intet som helst nyt. Den for en sindig natur lidt overeksponerede beskrivelse af, hvor overset og underkuet en akademisk uddannet ung kvinde føler sig i dagens Danmark, har man læst før. Men bogen kan ikke afvises af bibiotekerne af den grund, for der vil stadig være nye læsere, som går i gang med emnet, og denne bog har et stort fortrin fremfor mange af forgængerne. Den er skrevet i klare, korte sætninger i et letforståeligt sprog, og den er derfor velegnet for dem, som vil vide, hvad kvindebefrielse er, men som ikke har råd til at tage en filosofisk magistergrad først. Retfærdigvis må det noteres, at der også er 14 sider om kvinder på arbejdsmarkedet. Og så er jeg personlig glad for at have lært ordet mandschauvinist, det er rart at kunne ved visse lejligheder