Lektørudtalelse

Forfatter: Arne Rossen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

En tidligere kendt fodbold-målmand afskediges fra sit job som montør, indleder et tilfældigt bekendtskab med en kassererske og flygter efter at have myrdet hende til en lille grænseby, hvor hovedparten af bogens spinkle, men intense handling udspilles. - En glimrende fastholdt atmosfære af uhygge, forfald og død, fastholdt bl. a. i eftersøgningen efter en stum skoleelev, ligger over stedet, som ikke er navngivet. Der sigtes muligvis til Østtyskland, men bogen er ikke politisk, skønt forf. kan minde om Uwe Johnson (og har samme kvalitet). Hovedtemaet er den minutiøse redegørelse for hovedpersonens vekslende sindsstemninger, indtil »straffesparket« presser sig på. Bogen er fuld af indre spænding, den er fint pointeret, og symbolikken (stumheden, den tomme badeanstalt, og ikke mindst fodboldspillets regler og straffespark) virker usøgt oe kunstnerisk integreret. - Der spilles en del på sproget, og nogle ordspil er gået tabt i den pålidelige, men stedvis noget stive, danskeoversættelse. Trods sit krimi-islæt vil bogen næppe blive den store læsersucces, men som den første danske prøve på et af de mere spændende, nyere tyske forfatterskaber må bogen hilses velkommen herhjemme. Forf., der karakteriserer sig selv som »litteraturbeatle med protestattitude«, er født 1942 i Kårnten og har udsendt romaner, hørespil, digte, collager og såkaldte »Sprechstücken«