Lektørudtalelse

Forfatter: Ejler Hinge-Christensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Niels Birger Wamberg har udvalgt og udsendt 33 myter og beskrivelser fra Johs. V. Jensens tidligste forfatterår, de fleste af dem fra perioden lige omkring århundredeskiftet, hentet fra aviser, tidsskrifter og årbøger, og siden overset og glemt af alle andre end de forskere, der har dyrket Johs. V. Jensen. Med en enkelt delvis undtagelse er ingen af dem senere blevet optrykt i de stående udvalg af myter, men nu udgives de altså »alene ud fra det synspunkt, at det ville være synd, hvis de gik tabt«, skriver Niels Birger Wamberg. - Her træffer vi den unge digter - selvbevidst, hovmodig og irriterende indtil det øretæveindbydende, men med en forunderlig evne til at fange og fastholde en stemning, et indtryk og give det en verbal iklædning, som undertiden vidner om hans rod i 90' erne, men som oftest peger frem mod hans senere virtuose behandling af såvel sprog som genrens form. - Trods alt er samlingen vel mest interessant ud fra et litteraturhistorisk synspunkt og bliver næppe ettilløbsstykke