Lektørudtalelse

I den finsk-svenske skærgård holder den syvårige Thomas hvert år i 60'erne sommerferie sammen med sine forældre. Igennem Thomas' øjne opleves og sanses disse somre som én lang sommer, hvor ture i robåden sammen med faderen, blåbærtærter, krebsegilder, legen med de andre børn og ikke mindst en stadig fascination af moderen og hendes veninde som "de skønne strandkvinder" har karakter af paradisiske tilstande. Men "strandkvinderne" keder sig, og uskyldige flirts udvikler sig uheldsvarslende, 60'ernes opbrud finder også vej til paradiset. Der hviler et eventyragtigt skær over første del af romanen, men efterhånden som drengen modnes, han lærer meget af den avancerede nabopige Renée, tager en fortællerstemme over, og ved hjælp af spørgsmål opbygges en kunstig spænding, inden de sidste dramatiske begivenheder tager fat. Der er fine sommerstemninger i den finsk-svenske forfatters første roman, og hun har et godt blik for børns fantasiverden, men helhedsindtrykket er flimrende, og romanen virker uforløst, ikke mindst p.g.a. at tyngdepunktet flyttes over på Renée og hendes skæbne. Vi er forvænt med gode barndomsskildringer på dansk bl.a. Henning Mortensens og Jette Drewsens serier. Romanen når uanset de nævnte kvaliteter ikke deres niveau