Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Trivi om evig kærlighed og troskab. Noah og Allie mødes som ganske unge i en sommerferie og forelsker sig i hinanden. De har ingen kontakt efter ferien, men fjorten år senere genforenes de. Denne historie er sat ind i en rammefortælling, hvor Noah firs år gammel fortæller deres historie med dagbogsnotater, breve og digte. De bor da begge på et plejehjem og Allie er ramt af Alzheimers sygdom. Deres kærlighedshistorie foregår i Sydstaterne, og romanens naturbeskrivelser understreger den romantiske synsvinkel. De er begge smukke og gode mennesker, der holder af natur og poesi og som elsker hinanden hele livet. Det hele er så vidunderligt at selv den skrækkelige Alzheimers sygdom skildres som noget smukt, hvor der sker et mirakel udløst af den usædvanlig store kærlighed. Desværre er personerne for utroværdige til at man kan tro på denne store kærlighed. Det er den amerikanske forfatters debutroman, og han mestrer god sprogbehandling. Det giver en ægte tåreperser, men bogen mangler kvalitet i indholdet