Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue

Dennis Jürgensen bevæger sig med denne nye titel i genrerne krimi, gys og fantasy. Den vil, i lighed med hans seneste udgivelser Sidste time, Ikke en fjer bedre og Mørkeleg blive meget efterspurgt blandt drengene fra 7.-10.kl. Privatdetektiv Norton er hyret til at finde en ikke helt almindelig gudestatue. Som assistent har han Tippi Tulip, en naiv lysblond overklassesild. D.Jś beskrivelse af denne kvinde holdes i en friskfyragtig stil. I byen Arkham bliver de hurtigt indrulleret i en verden blandt hængte mænd, kaldet svingere, der kan genopstå, mudder og blodspor, der forsvinder, og hvor hjernerne bliver påvirket til falske sanseindtryk. Romanen er fuld af spænding, og sprogligt er der fuld fart over feltet. Forsiden vil appellere til læserne. Den viser detektiven og assistenten på vej til de hængte mænds hus, hvor 5 hængte mænd svæver i himmelhøjde