Lektørudtalelse

Selvstændig fortsættelse af Kridthuset (1994) - og en underholdende ungdomsroman om det smertelige og berusende tab af uskyld, det definitive farvel til barndommen. Bogen starter en kikset nytårsaften 1979 i et brunorange parcelhus helvede og slutter omtrent et år senere ude i det virkelige liv, hvor der er frihed og plads til store følelser, og hvor krav og ansvar følger med. Historien handler meget om at være til stede, være levende; og så om alle dem, der er havldøde af kedsomhed, konventioner, stoffer etc. - og dem, der ikke kan klare livet mere. Indimellem kan LD blive lidt for tydelig i sin behandling af personerne i forhold til hinanden, men de fleste virker samtidig meget ægte. Ikke mindst hovedpersonen (der nok har en del tilfælles med forfatteren) og hans dejlige veninde, som bliver et fint bekendtskab for læseren. Bortset fra et par tidstypiske afstikkere til Roskildes mudder og til metropo lelen København foregår historien i det østjyske, og ligesom i Kridthuset beskriver LD dagliglivet historien i sin ungdoms provins både grotesk, morsomt og til tider ret ondt. I det hele taget fungerer sproget godt - præcist, letløbende og kvikt, men fjernt fra den overfriske ungdomsbog-stil. Fra 13-14 år