Lektørudtalelse

Strukturen i Klaus Høeck's digtsamlinger baserer sig altid på sindrige matematiske principper og computerstyrede systemer. Sådan er det også i disse nye digte, men derudover også på et langt enklere system. Bogen forløber i to retninger, eller spor: Et vertikalt spor på venstresiderne der repræsenterer stedet, naturen, det gentagende ("stedet der står"), og på højresiderne et horisontalt spor der repræsenterer tiden, det forsvindende ("tiden der går"). Helt konkret er det første spor digterens iagttagelse af og meditationer over det blomstrende magnolietræ i haven på "Heartland", mens det andet med angivelse af klokkeslæt beskriver et døgn i jegets liv, optaget af hverdagens banale gøremål og overvejelser over kunstens og tidens væsen. Digtenes forskellige "spor" kommenterer og spejler gensidigt hinanden i et forløb, der ubesværet bevæger sig imellem det personlige, det eksistentielle og metafysiske refleksioner over forholdet mellem sprog og verden: "da voksede et træ/ efter mange år og/ ord op i min have/ og i mit digt/ et smukt magnolietræ/ som gentager alt/ det der var lovet/ og tabt og vundet/ igen som opfyldelsen/ da voksede et træ/ af underets frø og/ forjættelsen ord". KH bekræfter med disse nye digte sin helt særlige position i dansk lyrik som brobygger mellem videnskabelig systematik og en spørgen til helhed og sammenhæng, som er idealistisk og romantisk af natur