Lektørudtalelse

Forfatter: Elin Søborg

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til oplæsning for alle ca. 3-8-årige, der elsker lidt skøre og skæve historier. Historierne kan også høres på de 2 indlagte cd'er

Beskrivelse

Et genoptryk i mere up-to-date udstyr og med farvelagte illustrationer af de 11 godnathistorier fra 1992, som faderen nødtvungent går med til at fortælle den plagsomme og hylende Sallie. Det er historierne: Verdens uartigste dreng, Min onkel og min onkels nye hund, Pigen der huskede det hele, Den legetøjsløse stakkel, Tante T, Kong Gulleroth, Elefantmanden, Derfor prutter man, Damen der elskede sin dreng, Den dumme drengs drøm og Den sidste historie i verden. Alle historierne er oplæst af Peter Frödin på de 2 indlagte cd'er

Sammenligning

Teksten er identisk med 1. udgavens, men formatet er en smule større, og opsætning og omslag er moderniseret med ny typografi og farver, og illustrationerne er blevet farvelagt af Trine Laier

Samlet konklusion

Det er en samling historier, der har overlevet sine første 15 år uden at ældes. De er sjove, (u)pædagogiske og tankevækkende på mange niveauer. Det er en dansk klassiker, som bør kunne findes i ethvert børnebibliotek