Lektørudtalelse

Forfatter: Kirsten Marie Hansen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Forfatteren har tidligere udgivet sundhedsfremmende kogebøger og her er endnu en kogebog med vægt på netop sundhed. Forfatteren har i opskrifterne lagt vægt på en fordøjelsesrigtig komposition, bevaring af næringsstofferne under tilberedningen samt at fremgangsmåden gerne må være hurtig og nem

Beskrivelse

Lene Hanssons supper indeholder opskrifter til frokost, middag og dessert. Opskrifterne er grupperet i afsnit efter indhold: med frugt, med fjerkræ/æg, med fisk/skaldyr, vegetariske, samt med mælkeprodukter. I forordet nævner forfatteren forskellige tips til brug af kogebogen. Bagest i bogen findes udover alfabetisk register også et afsnit med læserservice, som beskriver Lene Hanssons helsevarer. De fleste af opskrifterne er illustreret med et farvefoto af den pågældende suppe. Forfatter Lene Hansson er uddannet bl.a. fitness- og aerobicinstruktør og ernæringsvejleder. Hun driver i dag et wellness center

Sammenligning

Af nyere kogebøger udelukkende om suppe kan nævnes: Caroline Darbonnes Supper, 2007, der foruden opskrifter fortæller om suppens historie, betegnelser for supper m.m. og Anne Majgaards Politikens bog om supper, 2005

Samlet konklusion

Alt i alt fremstår Lene Hanssons supper indbydende og appetitvækkende. Visse ingredienser kan næppe købes i alm. supermarkeder, men her tilbyder forfatteren at varerne kan bestilles med posten. I samme serie er også udkommet Lene Hanssons salater og Lene Hanssons pasta. Forfatteren er ophav til en del bøger om kost og livsstil