Filmvurdering

Forfatter: Frans Rasmussen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Dette enestående portræt af rock-ikonet Bob Dylan fra starten som protestsanger til elektronisk musik, over de religiøse tendenser til nutidens selvrefleksioner henvender sig ikke blot til musikinteresserede, men gennem sin præcise skildring af en tidsånd til alle, der har levet med i hele perioden

Beskrivelse

Dylans navn bliver slet ikke nævnt i filmen og alligevel er det ham det hele handler om. Som i titlen er han både til stede og ikke rigtig til stede. Seks forskellige skuespillere portrætterer Dylan i forskellige udgaver. Cate Blanchett viser Dylan fra den kyniske, stofindtagende periode i skiftet fra folkemusik til elektronisk rock. Christian Bale spiller Dylan som populær stjerne og som ny-kristen prædikant. Og mod slutningen Richard Gere den aldrende Dylan, der trods alt ikke har opgivet sine drømme

Sammenligning

Instruktøren Todd Haynes har tidligere lavet Velvet goldmine om glamrockens årti med David Bowie i centrum, der på samme måde som I'm not there formåede at fange stemninger og tidsånden. I modsætning til traditionelle portrætfilm, der skildrer rockstjerners liv, trækker instruktøren Dylan ud af historien og skaber nogle centrale stemninger ud af begrebet Dylan

Samlet konklusion

Er man vokset op med Bob Dylan er filmen en helt enestående oplevelse. Ikke blot nostalgi, men et rammende og præcist portræt af en enestående kunstner og en tidsånd og samtidig en præcis skildring af hans splittethed. Den er langt mere end en biografisk film, men rammer en stemning og en tone fra en legende og en epoke