Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

For læsere af nye danske kvindelige forfattere, der gerne vil mere end underholdning. Forsiden domineres af forfatter/titeloplysninger: Juul skal nok sælge sig selv, mens titlen drilagtigt signalerer krimi

Beskrivelse

Juul debuterede i 1985 som lyriker, og efter 6 digtsamlinger er der kommet en roman og to novellesamlinger, senest Dengang med hunden, 2005. Bess er forfatter og har levet sammen med Halland i 10 år. En morgen vågner hun ved lyden af et skud, og det viser sig, at Halland er blevet myrdet udenfor deres hus. Det kunne lyde som optakten til en krimi, men det er det netop ikke: nok er der politi, der forsøger at finde morderen, men det interesserer egentlig ikke Bess, der prøver at komme overens med sin sorg og prøve at få kontakt med sin datter, Abby, hun ikke har set, siden hun forlod familien, da Abby var 14. Bess skal også forholde sig til en mystisk gæst hos naboen, og naboen selv, der pludselig forsvinder. Sproget er helt i topklasse og handlingen er skruet sammen, så den både driller læseren (vi er vant til at få mordgåder løst!) og udfordrer

Sammenligning

Læsere af Juuls prosa vil ikke blive skuffet

Samlet konklusion

En drilsk og tankevækkende bog i sproglig særklasse