Filmvurdering
Anvendelse/målgruppe/niveau
Den italienske instruktør Pier Paolo Pasolinis provokerende film er helt centrale i filmkunsten, og her er en enestående chance for at stifte bekendtskab med fem af hans centrale værker
Beskrivelse
Pasolinis 2. spillefilm "Mamma Roma", 1962 knytter sig til neorealismen med skildringen af kvinden, der flytter til Rom med sin 17-årige søn Ettore for at starte et anstændigt liv og give ham en chance. Efter en række dybt pessimistiske film kom Livstrilogien, der tror på erotikken som livgivende. I Decamerone, 1971 gendigtes dele af Boccaccios værk fra 1300-tallet, en frodig film, der viser erotikken mellem folk af alle klasser. Canterbury fortællingerne, 1972 er en farverig udgave af Geoffrey Chaucers bog om samtidens både lyse og mørke sider af livet i England. Tusind og én nat, 1974 har en rammehistorie om en række af Tusind og En Nats Eventyr. Salo, 1976 er en af filmhistoriens grusomste film om fascismens kulmination. I byen Salo samler 4 højtstående fascister en gruppe unge mænd og kvinder, som udsættes for et orgie af vold, sex og nedgørelse inden de tortureres til døde
Sammenligning
Pasolinis had til sin fascistiske far og tætte tilknytning til sin mor ligger til grund for de centrale temaer i hele hans produktion. Særlig tydelig i "Mamma Roma", men også i de politiske, religiøse, mytologiske og seksuelt betonede film
Samlet konklusion
Pasolini var politisk provokatør med syn som ikke var velset hverken til højre eller venstre, og de 5 film giver en bred indsigt i en sammensat kunstners vision