Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Anvendelse/målgruppe/niveau

Den enkle, men stærke historie er en umiddelbart tilgængelig nyklassiker og kan derfor (stadig) anvendes i fx undervisningssammenhæng i litteratur i de ældste folkeskoleklasser, gymnasiet og op

Beskrivelse

Allerede ved udgivelsen i 1952 blev Hemingways bog betragtet som et mesterværk og ledte året efter til en Pulitzerpris og i 1954 til Nobelprisen. Det er en umiddelbart uanselig, men tryllebindende og skarpt sanset intens historie om en fattig gammel fiskers utrættelige og tålmodige kamp for at fange den helt store fisk bistået af den tillidsfulde dreng, der respekterer og hjælper den gamle mand efter bedste evne. Men det centrale i historien er den nøjsomme fiskers egen indre og ydre refleksion og kamp med havet, fuglene, fiskene og selvfølgelig den helt store fisk

Sammenligning

Bogen er en genudgivelse med den oprindelige oversættelse af Ole Restrup, der er udgivet flere gange tidligere og senest i 2005. Udgaven her er i holdbar hardback med et fint enkelt omslagsfoto og en kort dækkende beskrivelse af bogens handling. Udgaven her kan anvendes på linje med de forrige udgaver

Samlet konklusion

Ny men uændret udgave med den oprindelige udmærkede oversættelse i pænt udstyr af Hemingways nyklassiker fra 1952