Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Søndergaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Børn fra 4 år og voksne får her endnu en lejlighed til at genopfriske Halfdan Rasmussens fyldige samling af børnefilosofiske rim. For- og bagside er der ikke ændret på. Den vil stadig drage læseren ind i Halfdan Rasmussens sproglige legeland om naturens finurligheder og mærkværdige personer. Formatet er lidt større, men ændringerne er ubetydelige

Beskrivelse

Her er en ny udgave af Halfdan Rasmussens vidunderlige, klassiske og velkendte børnerim. Bogen udkom første gang i 1964 og er siden genoptrykt i mange oplag senest i 2008. I bogen er 2 cd'er, som udkom første gang i 2009. Her er der tale om en samlet udgave af cd og bog. Mens man kigger på Ib Spang Olsens velkendte tegninger, kan man også lytte til hans stemme med blid stemningsgivende underlægningsmusik

Sammenligning

Bogen blev oprindeligt lavet som en samlet udgave af Tullerulle Tappenstreg, Kaspar Himmelspjæt, Himpegimpe og Pumpegris, hvoraf det kun er førstnævnte, der er blevet genoptrykt flere gange. Ove Sprogø har i 2005 indtalt 86 af børnerimene, og flere komponister har gennem årene lavet musik til udvalg af Halfdan Rasmussen tekster. Her er nu en samlet udgave af en klassiker, som fortjener at holdes i live

Samlet konklusion

Halfdan Rasmussen Børnerim lever gennem generationerne. Gennem snart 50 år er børnerim blevet læst af små, svedige barnehænder og voksne. Jeg har selv haft glæde af hans rim som barn og mor, og det glæder mig at denne udgivelse kan sikre, at jeg også kan lege med Halfdans ordrim i næste generation