Filmvurdering
Anvendelse/målgruppe/niveau
Jean-Luc Godards Week-end, 1967 er et antikapitalistisk, egensindigt opgør med filmkunsten. Filmen henvender sig til et publikum, som værdsætter instruktørens værker og franske nybølgefilm, samt filminteresserede generelt. Den kan især formidles til et voksent publikum som et tidstypiske eksempel på et meget originalt forsøg på at finde et nyt filmsprog. Fra 15 år
Beskrivelse
Ægtefællerne Corinne og Roland Durand er begge utro og planlægger at myrde hinanden. Samtidig med at de vil slå Corinnes far ihjel for at kunne få fingre i arven! Det blakkede ægtepar drager på en biltur, hvor trafikulykker, lemlæstede lig og brændende karosserier er en kulisse for borgerlig aggressivitet og fiktive personer som Emily Brontë, en Mozart-ekspert og revolutionære hippier med kannibalisme som overlevelsesstrategi
Sammenligning
Filmen, der ved den danske premiere hed Udflugt i det røde, har i første del en berømt, flere minutter lang travelling, hvor hovedkaraktererne maser sig frem i en tilsyneladende uendelig bilkø, hvor alle aggressivt har hornet i bund. Der er på sin vis tale om en road movie, hvor det narrative plan afbrydes af mellemtekster, tableauer og proklamationer. Jean-Luc Godard (f. 1930) har alene med debutfilmen Åndeløs (1960) sikret sig en plads i filmens parnas, og Week-end bekræfter positionen og har med sin opløsning af traditionel fortælling haft stor betydning for fx Rainer Werner Fassbinder
Samlet konklusion
Et filmværk, som det måske er svært at holde af, men som har en klar og vigtig rolle i filmhistorien