Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Den kendte historie Pippi Langstrømpe plyndrer juletræ er nu udgivet som billedbog i farver. Målgruppen er alle, der elsker Pippihistorier, og da der nu er billeder i farver, kan de 3-årige også være med

Beskrivelse

En klar aften inviterer Pippi alle byens børn til juletræsplyndring. Det bliver en skøn aften fyldt med overraskelser, for det er ikke kun børnene, der gerne vil være med til juletræsplyndringen. Pippi Langstrømpe er kendt og elsket af alle. Der er efterhånden kommet en del billedbøger med Pippi, og nu er turen altså kommet til denne søde julefortælling. De originale tegninger er blevet farvelagt, og sproget flyder fint. Historierne passer fint til billedbogsformatet, og de farvelagte tegninger gør historien lidt mere interessant for de mindste i målgruppen. Der er ingen tvivl om, at nutidens børn også elsker den frække men søde Pippi Langstrømpe. Denne historie er første gang udgivet i 1950, men den er stadig sød og sjov

Sammenligning

Der er efterhånden kommet en del billedbøger med Pippi Langstrømpe blandt andet Pippi Langstrømpe i Humlegården. Af andre julebøger kan man sammenligne med Juletræsfesten og Jul hos kirkemusene

Samlet konklusion

Historierne om Pippi Langstrømpe har en bred målgruppe, og med billedbøgerne præsenterer de sig meget bedre. Pippi plyndrer juletræ er en rigtig dejlig julefortælling, som alle biblioteker burde have på hylden. Pippi bliver ved med at tale til børn mange år frem endnu