Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til læsere af ny ung lyrik. Digtdebut fra den unge forfatter Signe Gjessing

Beskrivelse

Metaforer bliver efterhånden brugt ret meget. Ofte har de, der bruger metaforerne heller ikke helt selv styr på deres betydning, så det bliver lidt af et selvmål. I denne digtsamling af Signe Gjessing der til daglig studerer på forfatterskolen, bliver metaforer taget til et helt nyt niveau. "et desuden slæber sig over sproget der er føget til i løbet af natten. En debat af aske nænner ikke noget, planeten er en tynd, grå plade der svajer i ryggen. Hersides danser med hinsides. Skoene er ravklumper, der samles op". Gjessing er eminent til at vende op og ned på sproget, men det er også så vildt og ustyrligt, at man nogen gange bliver lidt rundtosset, når man læser digtene. Men ellers er det fine digte, der elegant og fantasifuldt både roder og sammensmelter ord og betydninger. Forfatteren har personligt overstreget titlen på alle bogens eksemplarer med en blå tusch. Det giver et personligt præg på en ellers meget kønsløs forside, der er helt hvid

Sammenligning

I Ide Hejlskovs digtsamling Rummet har forfatteren også selv brændt et lille hul i forenden af bogen, meget lig det Gjessing gør med den blå tusch. I sin stil kan Gjessing minde om Morten Chemnitz og Inger Christensen, men er dog stadig helt sin egen

Samlet konklusion

En fin og lovende debut, der dog roder mere ud, end den kan nå at samle sammen