Lektørudtalelse

Forfatter: Søren Brunbech

Kort om bogen

Her kan de kongeligt interesserede læse om udstillingen om Prinsgemalen og hans alsidige interesser og talenter

Beskrivelse

Et katalog for en udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg i anledning af Prins Henriks 80 års fødselsdag. Udstillingen omfatter 100 værker/numre, rubriceret under overskrifterne "Prinsgemalens roller" og "Et musisk menneske" og består af malerier, fotografier og buster af Prins Henrik, og eksempler fra hans egen kunstneriske produktion som billedhugger, tegner, maler og digter. Ca. halvdelen af de udstillede numre er gengivet i katalogen. I en indledende artikel fortæller museumsdirektør Mette Skougaard om det nye portræt af prinsgemalen som museet har bestilt hos portrætmaleren Niels Strøbek, og bagest er der en fortegnelse over Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens æreshverv

Vurdering

Illustrationerne er i god kvalitet, men det begrænser katalogens anvendelighed som selvstændig publikation, at det kun er halvdelen af udstillingens numre, der vises

Andre bøger om samme emne

Der er flere gode og store værker om Prins Henrik, både som menneske og som kunstner, fx biografien Enegænger og bogen om hans kunstneriske univers Åbent hjerte