Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Lyrisk fortælling fra et mystisk færøsk landskab. Kan et barnelig få to fejdende familier til at begrave stridsøksen og fædrenes fjendskab bilagt i denne lille bygd? For læsere af moderne nordisk litteratur

Beskrivelse

Tidløs fortælling fra et mystisk ubestemmeligt færøsk landskab, hvilket også antydes med bogens disede grå-mørke forside. Et barnelig bliver fundet og forskellige tableauer oprulles for læseren i kapitler som bl.a. "På stranden", "Stuen", "køkkenet" og "Fossen". Spørgsmålet er om barneliget kan få to fejdende familier i denne lille bygd til at begrave stridsøksen og fædrene til at bilægge deres fjendskab. Frid, født på Færøerne 1977, er uddannet manuskriptforfatter og debuterer som skønlitterær forfatter med nærværende bog

Vurdering

Spændende original debut i "crossover" genren mellem det magiske og realistiske. Vi er desuden ude i det mere eventyrlige med "Trolledrenge og piger" og "Trolleflænge". Ordet Trolle går ofte igen i bogen, men skal ikke forveksles med vores trolde-begreb. Sprogligt og stilmæssigt set er vi tæt på den prosalyriske genre. Det er fantastisk godt skrevet, men kræver noget af sin læser

Andre bøger om samme emne

For samme målgruppe er det oplagt at sammenligne med nordiske forfattere som Charlotte Weitze og Sjon