Lektørudtalelse

Forfatter: Conni Boll Christensen

Kort om bogen

Henning er en samvittighedsfuld klaverstemmer, der bor alene på slægtsgården. Inderst inde drømmer han om at bygge sit eget klaver. For alle, der følger med i ny dansk litteratur

Beskrivelse

Henning er dygtig med sine hænder. Alt på slægtsgården trives i bedste velgående. Livet er fuld af velkendte rutiner, og arbejdet som klaverstemmer giver smør på brødet. De sidste par år har han passet sin demente mor, som nu er død. Pludselig synes tilværelsen meningsløs, og han beslutter sig for at bygge et klaver. Inden længe opsluges han helt af det komplicerede arbejde. Venskaber, gården, haven, moderens legendariske surdej, kassekreditten og arbejdet som klaverstemmer forsømmes i bekymrende grad. Forfatteren er debutant og uddannet fra Forfatterskolen i 2008

Vurdering

Velskrevet kortprosa med så mange detaljerede beskrivelser og overvejelser omkring bygningen af et klaver, at læseren fint fornemmer, hvordan jeg-fortælleren Henning forsvinder mere og mere ind i sit projekt. Byggeprocessen bliver en form for terapi, der hjælper han over sorgen over moderens død

Andre bøger om samme emne

Dorthe Nors og Josefine Klougart udgiver også fine kortprosa tekster. Norske Tomas Espedal har udgivet Gå, hvor en bestemt handling har en terapeutisk virkning