Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Kort om bogen

Formanden for Danskernes Parti sætter fokus på indvandringen. Primært for interesserede i udlændingedebatten på yderfløjen i dansk politik

Beskrivelse

Forfatteren er formand for Danskernes Parti og tidligere medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. Han efterlyser i dette opråb nationale løsninger på den nuværende migrantkrise, hvor han antager, at de nuværende europæere er en minoritet i Europa inden for de næste 20-50 år. Forfatteren problematiserer, hvem det er der flygter fra Syrien, og hvordan forholdene er der. Han oplever en manglende vilje til at gøre noget ved "invasions"-problemet, og at politikerne foregøgler befolkningen en handlekraft uden reelt at gøre noget ved problemet

Vurdering

Et agitatorisk stridsskrift som langer ud efter diverse indvandrerpolitiske løsninger fra de etablerede politiske partier og i stedet sætter diverse nationale og nationalistiske løsninger. Skriftet tjener som politisk agitation uden dokumentation eller underbygning af diverse udsagn

Andre bøger om samme emne

Af tilsvarende bøger på yderfløjen i dansk politik kan bogen sammenlignes med forfatterens egen Odelsret til Danmark, Opgøret med indvandringspolitikken af Ole Hasselbalch og Fædreland eller beboet område?