Lektørudtalelse

Forfatter: Conni Boll Christensen

Kort om bogen

Guidebog for især unge kvinder. Den giver med et hvast glimt i øjet den uudholdelige og evindelige jagt på likes på de sociale medier et ordentlig drag over nakken

Beskrivelse

Rigt illustreret og opdelt i afsnit gennemgås de allerværste fodfejl, som fx at lægge billeder ud af mad, kæledyr, babyer, ferie, spejl-selfies, ny frisure og tendensen til lige at snige den nye YSL-clutch med i opslaget. Sidstnævnte får betegnelsen logo-ludere. Tonen er hård grænsende til det fornærmende. Bagerst i bogen er der en ordbog, hvis ikke alle lige kan gennemskue, at fx udtrykket hestepige dækker over en klassisk nedtur-pige. Den anonyme forfatter har vundet en pris som Året Provo

Vurdering

Den lyserøde elefants sviner-profil på Instagram har over 60.000 følgere. Så den 29-årige kvinde har ramt plet i sin kritik af alle de selvfede og opmærksomhedskrævende mennesker på de sociale medier. Hun er ude med den helt skarpslebne rive, når hun i frustration og arrigskab kritiserer især kvinders adfærd på de sociale medier. Tonen er noget a la "Dolf med kølle". Om man kan lide det, er en smagssag. Jeg synes, glimtet i øjet er tydeligt

Andre bøger om samme emne

En mere videnskabelig forklaring på de unges brug af de sociale medier findes i Med livet i lommen