Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Kogebog for alle der gerne vil lære retter fra Mellemøsten at kende. Lettilgængelige opskrifter med forfatternes fortolkninger af de traditionelle retter; tilpasset den nordiske enkelhed med få, gode råvarer

Beskrivelse

Bogen er skrevet af mor og datter. De kommer fra Irak, og har boet i Danmark siden 1992. Bogen startede som en udveksling af familieopskrifter. Den indeholder lidt om madkulturen i Mellemøsten, et kapitel med ingredienser (de, for danskere, lidt specielle ingredienser, vi måske ikke kender så meget til), mezze & småretter, madbrød & bagværk, dip & tilbehør, supper & salater, hovedretter & krydderier, kager, desserter & søde sager. Imellem kapitlerne er der små infosider omkring fx bager, bryllup, sundhed, måleenheder m.v. Der er mængdeangivelse ved hver opskrift. Bagest et alfabetisk register

Vurdering

En inspirerende kogebog med flotte farvefotos af mad fra en anden kultur. Alligevel er de fleste ingredienser velkendte, og der er både lette og svære opskrifter imellem

Andre bøger om samme emne

Der er tidligere udgivet: Send flere krydderier!, hvor 17 kvinder introducerer retter fra forskellige lande fra Mellemøsten. Mellemøstlige køkkener på Nørrebro er en anden samling af retter fra bl.a. Irak, Iran, Syrien, Tyrkiet og Jordan. Forskellen til Duna og Fanans bog er at de begge kommer fra samme land