Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

En bog om at tænke positivt og tro på sig selv til børn fra 3 år og deres forældre. Det meste af bogen er skrevet til børn og er velegnet til oplæsning for børn fra 3 år. Selvlæsning fra 8 år

Beskrivelse

I en indledning fortæller bogens forfattere om, hvordan det man tænker kan smitte af på det man oplever i sit liv, og om hvordan man kan vende negative tanker til positive bekræftelser. Herefter er der 12 dobbeltsider med eksempler på at vende negative tanker til positive bekræftelser. Til sidst en 7-punkts vejledning i hvordan man kan gøre, når man gerne vil ændre noget i sit liv

Vurdering

Bogen er let at læse. Teksten er kort og enkel, og den handler både om det, man gerne vil ændre på hos sig selv, om at gøre noget og at lære af sine fejl. Eksemplerne er gode og velvalgte, og Manuala Schwarz' glade tegninger understøtter og supplerer teksten. Bogen er velegnet til brug i familien, og blandt fagfolk i skoler og børneinstitutioner

Andre bøger om samme emne

Supplerer Carsten Sommerskovs serie "historier der virker" for de 3-12-årige, fx Du er god nok