Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

Æstetisk smuk og inspirerende vegetarkogebog for alle med lyst til at lave farvestrålende mad

Beskrivelse

Bogen indeholder 100 vegetariske retter, der er meget forskellige i indhold og sværhedsgrad. Der er opskrifter på morgenmad, salater, frokost, aftensmad, desserter og snacks. Forrest i bogen findes en introduktion til råvarer og køkkenudstyr og efter opskrifterne finder man et register baseret på råvaren fx blomkål eller boghvedemel. De fleste ingredienser kan købes i de store supermarkeder andre i større helsekostforretninger. Opskrifterne ledsages af farvefotos

Vurdering

Lækker kogebog, der giver lyst til at bruge et væld af forskellige grøntsager og sætte samme farvestrålende præg på spisebordet, som bogens fotos inspirerer til. Hvis man har et godt basislager af vegetariske produkter, samt en bred vifte af friske grøntsager, er det bare med at gå i gang

Andre bøger om samme emne

Der findes mange lækre vegetarkogebøger se fx Bowls eller Vidunderlig vegetar