Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

Benny Griessel leder efter en forsvundet mystisk englænder, der har forbindelse til en legendarisk lejemorder, Kobra, der også krydser en ung lommetyvs bane. Det hele bliver ikke mindre udfordrende af, at der går både diplomati og politik i sagen. For alle, der værdsætter en god, politik krimi fra et eksotisk miljø

Beskrivelse

Efter 5 års pause får vi en ny historie om den sydafrikanske politimand, Benny Griesel, og hans kolleger i Afdelingen for Højt Prioriterede Kriminalsager, kaldet Høgene. Et par professionelle bodyguards bliver mejet ned i et ellers sikkert hus, og den mand, de skulle beskytte er forsvundet. På stedet findes patronhylstre med en speciel indgravering, som en søgning hos Interpol afslører er et signaturmærke for en legendarisk lejemorder. Tyrone er en ung lommetyv, der endelig bliver pågrebet, men de vagter, der har fanget ham, bliver skudt og der er efterladt de samme patronhylstertyper

Vurdering

Det er en fremragende krimi som altid fra Meyers hånd, og der er virkelig tale om både flot sprog, medrivende handling og personudvikling. Det er en direkte fortsættelse af Tretten timer og Syv dage, men bogen kan læses selvstændigt

Andre bøger om samme emne

Bl.a. James McClure skriver også krimier fra Sydafrika - dog fra apartheid-tiden