Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Dante Alighieris "Den guddommelige komedie" er kendt af de fleste, men læst af få. Nu får du muligheden for, i denne biografiske tour de force af en graphic novel, at få historien om Dante og hans værk på en både sjov og lærerig måde. Til både tegneserielæsere og litteraturinteresserede der trænger til et frisk pust

Beskrivelse

Dantes liv og levned og en gennemgang af hans berømte værk præsenteret som sort/hvid graphic novel/tegneserie. Bogen giver et kulturhistorisk rids af perioden og vi møder en række af de mest fremtrædende historiske personligheder fra renæssancen. Alle figurerne er holdt i sort silhuet. Alle citater i bogen er fra Ole Meyers danske udgave (5. udg.) af Dantes guddommelige komedie. Henrik Lange, der er serietegner og illustrator, har på svensk udgivet en lang række bøger og har med Katarina Lange været medforfatter til bl.a. "Ibsen på en timme", "Bellman på en timme" og "Lagerlöf på en timme"

Vurdering

Er der noget bedre end at blive underholdt mens man bliver klogere? Her får man faktisk, på lige godt en time, en ret stor indsigt i både Dante og det værk der gjorde ham berømt. I tilgift får man en virkelig velkomponeret tegneserie fyldt med finurlige detaljer og små sjove pointer, så timen med Dante bare flyver afsted

Andre bøger om samme emne

Andre bøger der i graphic novel form tager stor litteratur under kærlig behandling er fx Forvandlingen, By af glas og Borges