Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Biografi om Venstremanden Niels Anker Kofoed der udover at være en klippefast bornholmer også var en overbevist europæer. Til interesserede i danske politikere

Beskrivelse

Venstremanden Niels Anker Kofoed blev 89 år gammel, og gennem hans liv nåede han at følge Venstre i tykt og tyndt, selv når han ikke ligefrem var enig med Landsledelsen. Landbruget og specielt Bornholm lå Niels Anker Kofoed meget nært, og han har også været minister for landbruget og fiskeriet under skiftende regeringer. Niels Anker Kofoed var en af de få politikere der formåede at kombinere lokalpatriotisme med en udbredt tro og begejstring for EU og han sad mange år i Europaparlamentet

Vurdering

En fin og hjertelig biografi om en knap så markant politiker, rent mediemæssigt, men som havde sine meningers mod og godt kunne håndtere uenighed. Biografien bærer præg af at være blevet til i hast og kapitlerne står ret uredigerede og lidt rodet. Det skygger dog ikke for at det er herligt at læse om en politiker af den gamle skole hvor politik og resultater kommer før spin og mediedækning

Andre bøger om samme emne

Kan anbefales til dem der også har læst biografier om politikere som havde med Niels Anker Kofoed at gøre som fx Med formandens tilladelse om Christian Mejdahl, Mogens Glistrup. Bind 1 og Som blad i høst af Uffe Ellemann-Jensen