Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Mørk, satirisk roman om Simon som besøger svigerfamilien på Bornholm sammen med kæresten Malene. Forholdet skranter, Simon er afhængig af hash, og gensynet med deres fælles ven Emil, bliver ikke uproblematisk. For alle læsere af satiriske romaner

Beskrivelse

Simon og Malene forsøger at redde deres skrantende forhold, ved at besøge svigerfamilien på Bornholm. Simons hash-misbrug tvinger ham ud i et gensyn med deres fælles ven, Emil. Men ingen vil tale om Emil, og Simon aner, at der er sket noget imellem Malene og Emil. Imens får Simon problemer, da Malenes invalide veninde, Ida, filmer sig selv og Simon i en seksuel situation og herefter truer med at offentliggøre videoen. Samtidig fornemmer Simon, at Malenes hemmelighedsfulde svoger, Amir, har gang i nogle lyssky affærer. Simon kastes ud i en eksistenskamp, hvor han pludselig må sig selv kæmpe med Bornholms indbyggere, og sig selv

Vurdering

En dyster, satirisk roman som både er forrygende godt skrevet og meget underholdende. Som læser lever man sig helt ind i historien og bogen er svær at lægge fra sig. En virkelig god læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

Vil man læse en anden roman om et grumt betændt drama i parforholdet, så kan romanen Det eneste rigtige af Malene Ravn anbefales