Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Digte der med en forrygende sarkasme udstiller hjemmelivet, som det udspillede sig for kvinder i 1960'ernes Sverige, men gør det med en klarhed, humor, desperation og formeksperimenteren, der taler direkte ind i nutiden. Til læsere af skandinavisk lyrik

Beskrivelse

Sonja Åkesson (1926 - 1977) var en svensk digter, dramatiker og billedkunstner. Bogen her udkom i 1966 medfølgende en singleplade med oplæsninger, som kan i dag kan findes på fx Spotify. Åkesson skriver om livet og dets ulidelige gentagelser, som det udspiller sig i kvindelivet i 1960'ernes Sverige. Åkesson tager forskellige digtformer i brug, prosadigtning, replikker og lyddigte m.m. Liv Nimand Duvå har oversat, gendigtet og tilføjet et efterord

Vurdering

Endelig Åkesson på dansk, fristes man til at sige. Som en af svensk lyriks stærkeste stemmer fra perioden i 1960/70'erne, satte hun et stort præg på eftertidens digtere. Teksterne i denne samling er herligt forskelligartede i form og stil og så eksplosivt eksperimenterende, at det er en fryd. Med en stilsikker hånd, fremviser hun folkehjemmets hykleri og giver digtene en feministisk oprørt desperation, leveret skarpt sarkastisk, der går lige ind i dagens instagramkultur og higen efter det perfekte liv

Andre bøger om samme emne

Åkesson var en del af den i Sverige benævnte ny-enkle poesibevægelse, som vi i Danmark ser eksempler på hos fx Charlotte Strandgaard og Hans-Jørgen Nielsen. Åkesson kan også minde om Ditlevsen i indhold og Højholt i sin blanding af dagligdagssprog og formøvelser